Linkene (i blåt) på det sprog, du ønsker, leder dig til en anden artikel skrevet på samme sprog. De, der er skrevet på engelsk, leder dig til en artikel på engelsk. I dette tilfælde kan du også vælge mellem tre andre sprog: spansk, portugisisk og fransk.
English Español Português Français Català Românesc Italiano Deutsch
Polski Magyar Hrvatski Slovenský Slovenski český Shqiptar Nederlands
Svenska Norsk Suomalainen Dansk Icelandic Lietuvos Latvijas Eesti
ქართული ελληνικά հայերեն Kurd Azərbaycan اردو Türk العربية فارسی עברי ייִדיש
Pусский Yкраїнський Македонски Български Монгол беларускі Қазақ Cрпски
Swahili Hausa Afrikaans Igbo Xhosa Yoruba Zulu Malagasy አማርኛ Somali
हिन्दी नेपाली বাঙালি ਪੰਜਾਬੀ தமிழ் 中国 ไทย ខ្មែរ ລາວ Tiếng việt 日本の 한국의
Tagalog Indonesia Jawa Myanmar
(Artiklen "grundlæggende lære i Bibelen" er efter artiklen "Evigt liv")
Evigt liv
Glæde gennem håb er energien i vores udholdenhed
"Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres befrielse nærmer sig"
(Lukas 21:28)
Efter at have beskrevet dramatiske begivenheder, der ville gå forud for afslutningen på denne tingenes ordning, på et tidspunkt, der burde være mest foruroligende, og som vi lever nu, bad Jesus Kristus sine disciple om at "løfte deres hoveder", fordi opfyldelsen af vores håb trækker nær ved.
Hvordan skal man have glæde, mens man er i personlige prøvelser? Apostelen Paulus skrev, at vi skal følge Jesu Kristi mønster: ”Da vi altså er omgivet af sådan en stor sky af vidner, så lad os, ligesom dem, befri os for enhver vægt og for den synd der let indfanger os, og lad os med udholdenhed løbe det løb der ligger foran os, mens vi holder vores blik fast rettet mod Jesus, der er Hovedformidleren af vores tro, ham der gør den fuldendt. For at opnå den glæde der lå foran ham, udholdt han smerten på en torturpæl og foragtede den skam der var forbundet med det, og han har nu taget plads på højre side af Guds trone. Ja, betragt nøje ham der har fundet sig i så mange onde ord fra syndere der modarbejder deres egne interesser, så I ikke skal blive trætte og give op" (Hebræerne 12:1-3).
Jesus Kristus hentede energi fra sin udholdenhed, over for prøvelser, af glæden over det håb, der blev lagt foran ham. Det er vigtigt at trække energi til næring til vores udholdenhed gennem "glæden" over vores håb om evigt liv, der er lagt for os. Med hensyn til vores prøvelser sagde Jesus Kristus at løse dem dag for dag: "Derfor siger jeg til jer: Hold op med at bekymre jer om hvad I skal spise og drikke for at opretholde livet, eller om hvordan I får tøj på kroppen. Betyder livet ikke mere end maden, og kroppen mere end tøjet?6 Se bare på himlens fugle! De hverken sår, høster eller samler i forrådshuse, og alligevel giver jeres himmelske Far dem føden. Er I ikke mere værd end dem? Hvem af jer kan ved at bekymre sig forlænge sit liv med så meget som én time? Og hvorfor bekymrer I jer om tøjet? Læg mærke til hvordan liljerne på marken gror. De hverken slider eller slæber, og de spinder ikke, men jeg siger jer at ikke engang Salomon i al sin pragt var klædt som en af dem. Hvis altså Gud klæder markens planter på, som er her i dag og i morgen kastes i ovnen, vil han så ikke i langt højere grad sørge for tøj til jer, I der har så lidt tro? I skal derfor aldrig være bekymrede og sige: ‘Hvad skal vi spise?’ eller: ‘Hvad skal vi drikke?’ eller: ‘Hvad skal vi tage på?’ Det er jo alt sammen det folk i verden har så travlt med. Jeres Far i himlen ved at I har brug for alt det" (Mattæus 6:25-32). Princippet er enkelt , vi må bruge nutiden til at løse vores problemer, der opstår, ved at sætte vores lid til Gud, for at hjælpe os med at finde en løsning: "Bliv derfor ved med først at søge Riget og hans retfærdighed, så vil I også få alle de andre ting. I skal altså aldrig være bekymret for dagen i morgen, for dagen i morgen vil have sine egne bekymringer. Hver dag har problemer nok i sig selv" (Mattæus 6:33,34). Anvendelse af dette princip vil hjælpe os til bedre at styre mental eller følelsesmæssig energi til at håndtere vores daglige problemer. Jesus Kristus fraråder overdreven forventning, endda morbid, problemer eller prøvelser, der kan rode vores sind og tage al åndelig energi fra os (Sammenlign med Markus 4:18,19).
For at vende tilbage til opmuntringen i Hebræerne 12:1-3, er vi nødt til at bruge vores mentale kapacitet til at projicere os selv ind i fremtiden gennem glæde i håb, som er en del af frugten af den hellige ånd: "Åndens frugt er derimod kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed og selvbeherskelse. Der er ingen lov mod noget af dette" (Galaterne 5:22,23). Det står i Bibelen, at Jehova er en glad Gud, og at den kristne forkynder "gode nyheder om en lykkelig Gud" (1 Timoteus 1:11). Selvom denne tingenes ordning aldrig har været så meget i åndeligt mørke, må vi være lysets fokuspunkter ved den gode nyhed, vi deler, men også ved glæden ved vores håb, som vi ønsker at udstråle på andre: "I er verdens lys. En by kan ikke skjules når den ligger på et bjerg. Når man tænder en olielampe, sætter man den ikke under et kar, men på standeren, og så skinner den for alle som er i huset. På samme måde skal I lade jeres lys skinne for folk så de kan se jeres gode gerninger og ophøje jeres Far som er i himlene" (Mattæus 5:14-16 ). Følgende video og såvel som artiklen, der er baseret på håbet om evigt liv, er blevet udviklet med dette formål om glæde i håb: "I skal juble og glæde jer fordi jeres belønning er stor i himlene, for på den måde forfulgte man profeterne før jer" (Mattæus 5:12). Lad os gøre Jehovas glæde til vores fæstning: ”Og vær ikke kede af det, for glæden fra Jehova er jeres styrke” (Nehemias 8:10).
Evigt liv i det jordiske paradis
Evigt liv gennem menneskehedens befrielse fra syndens trældom
”Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte Søn for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men få evigt liv. (…) Den der tror på Sønnen, har evigt liv. Den der ikke adlyder Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede forbliver over ham"
(Johannes 3:16)
Sætningerne i blåt (mellem to afsnit) giver dig yderligere og detaljerede bibelske forklaringer. Klik bare på det blå hyperlink. Bibelske artikler er hovedsageligt skrevet på fire sprog: engelsk, spansk, portugisisk og fransk
Jesus Kristus lærte ofte på jorden håb om evigt liv. Han lærte imidlertid også, at evigt liv kun vil blive opnået gennem tro på Kristi offer (Johannes 3:16,36). "Løsepenge" værdien af Kristus ofring vil tillade helbredelse og foryngelse og også opstandelse.
Befrielsen, ved anvendelse af løsepenge, af Kristi offer
"Menneskesønnen er jo heller ikke kommet for at lade sig betjene, men for at tjene og give sit liv som en løsesum i bytte for mange" (Matteus 20:28).
"Efter at Job havde bedt for sine venner, befriede Jehova Job for alle hans lidelser og gav ham hans velstand tilbage. Jehova gav ham det dobbelte af det han havde haft før" (Job 42 :10). Det vil være det samme for alle medlemmer af den store skare, der vil have overlevet den store trængsel. Jehova Gud ved hjælp af kongen Jesus Kristus vil huske dem kærligt ved at fylde dem med velsignelser, som disciplen James huskede: "Vi regner dem der har holdt ud, for at være lykkelige. I har hørt hvor udholdende Job var, og I har set hvordan Jehova lod det ende for ham, så I ved hvor kærlig og barmhjertig Jehova er” (Jakob 5:11).
(En stor skare af alle nationer vil overleve den store trængsel (Åbenbaring 7:9-17))
Kristi offer har en forsonende værdi, der tillader Guds tilgivelse, og en løsepengeverdi, der tillader en udveksling af kroppe ved opstandelse, regenerering ved heling og foryngelse.
Frigivelse ved anvendelse af løsepenge tillader afslutningen af sygdommen
"Og ingen der bor i landet, vil sige: “Jeg er syg.” Alle som bor der, vil få deres synder tilgivet" (Esajas 33:24).
"Til den tid bliver de blindes øjne åbnet, og de døves ører bliver lukket op. Til den tid springer den halte som en hjort, og den stummes tunge råber af glæde. I ødemarken vil vand vælde frem, strømme af vand på ørkensletten” (Esajas 35:5,6).
Befrielse gennem anvendelse af løsepenge tillader foryngelse
”Lad hans krop blive friskere end den var i ungdommen, lad ham få sin ungdoms styrke tilbage” (Job 33:25).
Befrielse gennem anvendelse af løsepenge vil tillade opstandelse af de døde
"Og mange af dem der sover i jordens støv, vil vågne, nogle til evigt liv, og andre til vanære og evig foragt" (Daniel 12: 2).
”Og ligesom mændene her stoler jeg på Guds løfte om at både retfærdige og uretfærdige vil blive oprejst fra døden” (Apostlenes Gerninger 24:15).
"Det skal I ikke undre jer over, for den tid kommer hvor alle der er i mindegravene, skal høre hans stemme og komme ud – de der har gjort det der er godt, til en livets opstandelse, og de der har gjort* det der er ondt, til en dommens opstandelse” (Johannes 5:28,29).
”Jeg så en stor, hvid trone og Ham der sad på den. Foran ham flygtede jorden og himlen, og de fandtes ikke længere nogen steder. Jeg så de døde, de store og de små, stå foran tronen, og nogle skriftruller blev åbnet. Men der blev også åbnet en anden skriftrulle – livets skriftrulle. De døde blev dømt ud fra det der stod skrevet i skriftrullerne, efter deres handlinger. Og havet gav de døde der var i det, tilbage, og døden og Graven gav de døde i dem tilbage, og de blev alle dømt individuelt efter deres handlinger” (Åbenbaring 20:11-13).
De uretfærdige opstandne vil blive bedømt på grundlag af deres gode eller dårlige handlinger i det fremtidige på jorden paradis. (Administrationen af den jordiske opstandelse; Den himmelske opstandelse; Den jordiske opstandelse).
Den forsonende værdi af Kristi offer vil give den store skare mulighed for at overleve den store trængsel og have evigt liv uden nogensinde at dø
"Derefter så jeg en stor skare som ingen kunne tælle – mennesker fra alle nationer, stammer, folk og sprog. De stod foran tronen og foran Lammet, klædt i lange, hvide klæder, og de havde palmegrene i hænderne. Og de bliver ved med højt at råbe: “Vores Gud, som sidder på tronen, og Lammet har givet os frelsen.” Alle englene stod rundt om tronen og rundt om de ældste+ og de fire levende skabninger, og de kastede sig ned foran tronen og tilbad Gud og sagde: “Amen! Al lovprisning, herlighed, visdom, tak, ære, magt og styrke tilhører vores Gud i al evighed. Amen”. Det fik en af de ældste til at sige til mig: “Hvem er de der er klædt i lange, hvide klæder, og hvor er de kommet fra?” Straks sagde jeg til ham: “Min herre, det er dig der ved det.” Så sagde han til mig: “Det er dem der kommer ud af den store trængsel. De har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. Derfor står de foran Guds trone, og de udfører hellig tjeneste for ham dag og nat i hans tempel. Og Han der sidder på tronen, vil slå sit telt op over dem. De vil ikke længere sulte eller tørste, og hverken solen eller nogen anden brændende hede vil plage dem, for Lammet, som er i midten hvor tronen er, vil være hyrde for dem og lede dem til kilder med livets vand. Og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne” (Åbenbaring 7:9-17) (En stor skare af alle nationer, stammer og sprog vil overleve den store trængsel).
Guds rige vil regere jorden
”Og jeg så en ny himmel og en ny jord. Den tidligere himmel og den tidligere jord var nemlig forsvundet, og havet fandtes ikke længere. Jeg så også den hellige by, det nye Jerusalem, komme ned fra himlen fra Gud, som en brud der var smykket og parat til at møde sin ægtemand. I det samme hørte jeg en kraftig stemme fra tronen sige: “Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem. Han vil tørre alle tårer væk fra deres øjne, og døden vil ikke findes mere. Sorg, skrig og smerte vil heller ikke findes mere. Det som var før, er forsvundet (Åbenbaring 21:1-4) (Den jordiske administration af Guds rige; Prinsen; Præsterne; Leviterne).
De retfærdige skal leve for evigt, og de ugudelige vil omkomme
"Lykkelige er de milde, for de vil arve jorden" (Matthæus 5:5).
"Bare et lille stykke tid endnu, så er de onde væk; hvis man leder der hvor de var, finder man dem ikke. Men de ydmyge vil eje jorden, og deres glæde vil være stor fordi der er fred overalt. Det onde menneske lægger planer imod den retfærdige og skærer tænder ad ham. Men Jehova vil le ad ham, for Han ved at hans dag kommer. De onde trækker deres sværd og spænder deres buer for at ramme de undertrykte og de fattige og nedslagte dem der lever et hæderligt liv. Men deres sværd skal gennembore deres eget hjerte; deres buer skal brækkes i stykker. (...) for de ondes magt vil blive brudt, men Jehova støtter de retfærdige. (...) Men de onde vil blive fjernet; Jehovas fjender vil visne som græsset på de grønne enge; de vil forsvinde som røg. (...) De retfærdige vil komme til at eje jorden, og de vil bo på den for evigt. (...) Knyt dit håb til Jehova, følg hans vej, og han vil ophøje dig så du kommer til at eje jorden. Når de onde bliver fjernet, vil du se det. (...) Læg mærke til den trofaste, og hold øje med den retfærdige, for den mand får en fremtid fyldt med fred. Men alle overtræderne vil blive udryddet; de onde har ingen fremtid. De retfærdiges frelse kommer fra Jehova; han er deres fæstning i svære tider. Jehova vil hjælpe dem og redde dem. Han vil redde dem fra de onde og frelse dem fordi de søger tilflugt hos ham” (Salmerne 37:10-15, 17, 20, 29, 34, 37-40).
"Derfor skal du følge de godes fodspor og blive på de retfærdiges stier, for kun de der gør det rette, kommer til at bo på jorden, og kun de trofaste vil blive der. De onde vil blive udryddet fra jorden, og forræderne vil blive fjernet fra den. (...) Den retfærdiges hoved bliver velsignet; de ondes ord dækker over voldelige hensigter. Den retfærdige vil blive husket og velsignet, men de ondes navn vil rådne op" (Ordsprogene 2:20-22; 10:6,7).
Krige ophører, der vil være fred i hjerter og på hele jorden
”I har hørt at der er blevet sagt: ‘Du skal elske dit medmenneske og hade din fjende.’ Men jeg siger jer: Bliv ved med at elske jeres fjender og at bede for dem der forfølger jer, så I kan vise at I er børn af jeres Far som er i himlene. Han lader nemlig sin sol stå op over både onde og gode og lader det regne på både retfærdige og uretfærdige. For hvis I elsker dem der elsker jer, hvilken belønning får I så? Er det ikke også det skatteopkræverne gør? Og hvis det kun er jeres brødre I hilser på, hvad særligt gør I så? Er det ikke også det folk fra nationerne gør? I skal altså være fuldkomne, ligesom jeres Far i himlen er fuldkommen" (Matthæus 5:43- 48).
"For hvis I tilgiver andre det de har gjort mod jer, vil jeres Far i himlen også tilgive jer, men hvis I ikke tilgiver andre, vil jeres Far heller ikke tilgive jer når I gør noget forkert" (Matthæus 6:14,15).
"Jesus sagde til ham: “Stik dit sværd i skeden igen! For alle der griber til sværd, vil blive dræbt af sværd"" (Matthæus 26:52).
"Kom her! Se selv hvad Jehova har gjort, han har udført imponerende bedrifter på jorden. Han standser krige overalt på jorden. Han knækker buen og splintrer spyddet. Vognene der bruges i krig, sætter han i brand" (Salmerne 46:8,9).
"Han vil dømme mellem nationerne og afgøre sager til gavn for mange folkeslag. De vil smede deres sværd om til plovjern og deres spyd til beskæreknive. Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de vil ikke længere blive oplært til krig" (Esajas 2:4).
"I de sidste dage vil bjerget med Jehovas hus komme til at stå urokkeligt, højt over bjergenes top. Det vil hæve sig op over højene, og folkeslag vil strømme til det. Mange nationer vil drage afsted og sige: “Kom, lad os gå op til Jehovas bjerg og til Jakobs Guds hus. Han vil lære os sine veje, og vi vil gå på hans stier”, for der vil komme love fra Zion, og Jehovas ord vil udgå fra Jerusalem. Han vil dømme mellem mange folkeslag og afgøre sager til gavn for magtfulde nationer nær og fjern. De vil smede deres sværd om til plovjern og deres spyd til beskæreknive. Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de vil ikke længere blive oplært til krig. De vil sidde under hver sin vinranke og hver sit figentræ, og ingen vil gøre dem bange, for det har Jehova, Hærstyrkers Gud, selv udtalt” (Mika 4:1-4).
Der vil være masser af mad over hele jorden
"Der vil være rigeligt med korn på jorden; selv på bjergenes top vil det vokse i overflod. Hans høst vil være rig som i Libanon, og i byerne vil folket blomstre som jordens planter" (Salmerne 72:16).
"Og han vil give regn til de sædekorn du lægger i jorden, og jorden vil give rigeligt med brød der er fyldt med næring. Den dag vil dine hjorde græsse på græsgange med rigelig plads" (Esajas 30:23).
Jesu Kristi mirakler for at styrke troen i håbet om evigt liv
Jesus Kristus og det første mirakel skrevet i Johannesevangeliet, gør han vand til vin: "Den tredje dag blev der holdt et bryllup i Kana i Galilæa, og Jesus’ mor var der. Jesus og hans disciple var også inviteret til brylluppet. På et tidspunkt slap vinen op, og Jesus’ mor sagde til ham: “De har ikke mere vin.” Men Jesus sagde til hende: “Kvinde, hvorfor skal vi to bekymre os om det? Min time er endnu ikke kommet.” Hans mor sagde til tjenerne: “Uanset hvad han siger til jer, skal I gøre det.” Nu stod der seks vandkrukker af sten, som jødernes renselsesregler kræver det. Hver af dem kunne rumme to eller tre mål. Jesus sagde til dem: “Fyld krukkerne med vand.” De fyldte dem så til randen. Så sagde han: “Øs nu noget op og bring det til lederen af festen.” Det gjorde de så. Da lederen af festen smagte på vandet som nu var blevet til vin, og han ikke vidste hvor det kom fra (selvom tjenerne der havde øst vandet op, vidste det), kaldte han på brudgommen og sagde til ham: “Alle andre sætter først den gode vin frem, og når folk er blevet berusede, den mindre gode. Du har gemt den gode vin til nu.” Dette gjorde Jesus i Kana i Galilæa som det første af sine mirakler, og han gjorde sin herlighed kendt, og hans disciple fik tro på ham" (Johannes 2:1-11).
Jesus Kristus helbreder sønnen til kongens tjener: " Så kom han igen til Kana i Galilæa, hvor han havde forvandlet vand til vin. Nu var der i Kapernaum en kongelig embedsmand hvis søn var syg. Da denne mand hørte at Jesus var kommet fra Judæa til Galilæa, tog han afsted for at bede ham om at komme ned og helbrede hans søn, der lå for døden. Men Jesus sagde til ham: “I tror kun hvis I ser tegn og undere.” Embedsmanden sagde: “Herre, kom ned før mit barn dør.” Jesus svarede: “Tag hjem igen, for din søn lever.” Manden troede på det Jesus sagde, og gik. Mens han var på vej ned, kom hans trælle ham i møde for at sige at hans dreng var i live. Så spurgte han dem hvornår han havde fået det bedre. De svarede: “Feberen forlod ham i går i den syvende time.” Faren vidste at det var i netop den time Jesus havde sagt til ham: “Din søn lever.” Så han og hele hans husstand fik tro. Det var det andet mirakel Jesus udførte da han kom fra Judæa til Galilæa" (Johannes 4:46-54).
Jesus Kristus helbreder en dæmonbesat mand i Kapernaum: "Han kom så ned til Kapernaum, en by i Galilæa. Og han underviste dem på sabbatten, og de var helt forbavset over hans måde at undervise på, for han talte med autoritet. Nu var der i synagogen en mand der var besat af en dæmon, en uren ånd, og han råbte: “Årh! Hvad har vi med dig at gøre, Jesus fra Nazaret? Er du kommet for at gøre det af med os? Jeg ved godt hvem du er. Du er Guds Hellige.” Men Jesus beordrede ånden: “Ti stille, og kom ud af ham.” Dæmonen kastede manden til jorden for øjnene af dem og kom så ud af ham uden at skade ham. Alle blev forbavsede og begyndte at sige til hinanden: “Hvad er det dog for en magt og autoritet han taler med? Selv de urene ånder adlyder ham og kommer ud!” Og nyheden om ham blev spredt og nåede ud til alle dele af egnen" (Lukas 4:31-37).
Jesus Kristus driver dæmoner ud i Gadarenernes land (nu Jordan, den østlige del af Jordan, nær Tiberias-søen): " Da han kom over på den anden side, til gadarenernes område, mødte han to dæmonbesatte mænd der kom ud fra gravene. De var usædvanligt vilde, så ingen turde gå den vej forbi. De skreg og sagde: “Hvad har vi med dig at gøre, Guds Søn? Er du kommet her for at pine os før den fastsatte tid?” Et godt stykke fra dem gik en stor flok svin og rodede efter føde. Dæmonerne begyndte at bønfalde ham: “Hvis du uddriver os, så send os over i svineflokken.” Han sagde til dem: “Ud med jer!” Så kom de ud og gik i svinene, og hele flokken fór ud over skrænten og ned i søen, hvor de druknede. Men svinehyrderne flygtede, og da de kom ind i byen, fortalte de det hele, også det om de dæmonbesatte mænd. Hele byen gik nu ud for at møde Jesus, og da de så ham, bad de ham om at forlade deres egn" (Mattæus 8:28-34).
Jesus Kristus helede svigermoren til apostlen Peter: "Jesus kom nu ind i Peters hus og så hans svigermor ligge syg med feber. Han rørte så ved hendes hånd, og feberen forsvandt, og hun stod op og begyndte at sørge for ham” (Matthæus 8:14,15).
Jesus Kristus helbreder en lammet mand med sin højre hånd: " På en anden sabbat gik han ind i synagogen og begyndte at undervise. Og dér var der en mand hvis højre hånd var lam. De skriftlærde og farisæerne holdt nu skarpt øje med Jesus for at se om han ville helbrede på sabbatten, så de kunne finde noget at anklage ham for. Han var klar over hvad de tænkte, så han sagde til manden med den lamme hånd: “Rejs dig og stil dig her i midten.” Og han rejste sig og stillede sig der. Så sagde Jesus til dem: “Jeg spørger jer: Er det tilladt at gøre noget godt eller noget ondt på sabbatten, at redde et liv eller at ødelægge det?” Efter at have set rundt på dem alle sagde han til manden: “Ræk din hånd frem.” Det gjorde han, og hånden blev rask. Men de blev rasende og begyndte at tale om hvad de skulle gøre ved Jesus" (Lukas 6:6-11).
Jesus Kristus helbreder en mand, der lider af svimmelhed (ødem, overdreven væskeansamling i kroppen): "På en sabbat gik han hen for at spise et måltid hos en af farisæernes ledere, og de holdt skarpt øje med ham. Og en mand der led af vand i kroppen, stod foran ham. Det fik Jesus til at spørge de lovkyndige og farisæerne: “Er det tilladt at helbrede på sabbatten, eller er det ikke?” Men de svarede ikke. Så rørte han ved manden, helbredte ham og sendte ham bort. Og han sagde til dem: “Hvem af jer vil ikke straks trække sin søn eller okse op hvis en af dem falder i en brønd+ på sabbatten?” Det kunne de ikke svare på" (Lukas 14:1-6).
Jesus Kristus helbreder en blind mand: ”Da Jesus nu nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede. Han hørte mange komme gående forbi, og derfor spurgte han hvad der foregik. Man svarede ham: “Det er Jesus fra Nazaret der kommer forbi.” Så råbte han: “Jesus, Davids Søn, vis mig barmhjertighed!” De der var foran ham, gav sig til at irettesætte ham og sagde at han skulle tie stille, men han blev bare ved med at råbe: “Davids Søn, vis mig barmhjertighed!” Jesus stoppede op og befalede at man skulle føre manden hen til ham. Da han kom derhen, spurgte Jesus ham: “Hvad ønsker du at jeg skal gøre for dig?” Han sagde: “Herre, lad mig få mit syn igen.” Så sagde Jesus til ham: “Bliv seende igen. Din tro har gjort dig rask". Og straks fik han sit syn igen, og han begyndte at følge Jesus og ophøje Gud. Da folk så det, lovpriste de også Gud" (Lukas 18:35-43).
Jesus Kristus helbreder to blinde: "Jesus gik videre derfra, og to blinde mænd fulgte efter ham og råbte: “Vis os barmhjertighed, Davids Søn.” Efter at Jesus var gået ind i et hus, kom de blinde mænd til ham, og han spurgte dem: “Tror I på at jeg kan helbrede jer?” De svarede: “Ja, Herre.” Så rørte han ved deres øjne og sagde: “I har vist tro, og det skal gå jer præcis som I har sagt.” Og deres øjne blev åbnet. Jesus advarede dem indtrængende: “Sørg for at ingen får det at vide.” Men de gik ud og fortalte om ham i hele området" (Mattæus 9:27-31).
Jesus Kristus helbreder en døve stum: “Da Jesus forlod området ved Tyrus, gik han gennem Sidon og Dekapolis og kom til Galilæas Sø. Her kom man til ham med en døv mand med et talehandicap, og man tryglede ham om at helbrede manden. Han tog ham til side, væk fra de mange mennesker. Da de var alene, stak han sine fingre i mandens ører, og efter at have spyttet rørte han ved hans tunge. Han så op mod himlen, sukkede dybt og sagde til ham: “Effatá”, der betyder: “Luk dig op.” Så blev mandens ører åbnet, og hans talehandicap forsvandt, og han begyndte at tale normalt. Jesus forbød dem at fortælle nogen om det, men jo mere han forbød dem det, jo mere talte de om det. De var overvældet af forbløffelse og sagde: “Alt hvad han har gjort, er godt. Selv døve får han til at høre, og stumme får han til at tale.”" (Markus 7:31-37).
Jesus Kristus helbreder en spedalsk: "Der kom også en spedalsk hen til ham. Han knælede og bønfaldt ham: “Hvis bare du vil, kan du gøre mig rask.” Jesus fik inderligt ondt af ham og rakte hånden frem og rørte ved ham. “Det vil jeg!” sagde han. “Bliv rask.” Straks forsvandt spedalskheden fra ham, og han blev rask” (Markus 1:40-42).
Helbredelsen af de ti spedalske: "Mens han var på vej til Jerusalem, gik han i området mellem Samaria og Galilæa. Da han gik ind i en landsby, kom ti spedalske mænd imod ham, men de blev stående et stykke væk. Og de sagde højt: “Jesus, Lærer, vis os barmhjertighed!” Da han så dem, sagde han til dem: “Gå hen til præsterne og lad dem undersøge jer.” Mens de var på vej derhen, blev de helbredt. En af dem vendte tilbage da han så at han var blevet helbredt, og lovpriste højlydt Gud. Han kastede sig ned for fødderne af Jesus og takkede ham. Han var for øvrigt samaritaner. Jesus spurgte: “Var det ikke alle ti der blev helbredt? Hvor er de ni andre? Var der ikke andre end denne mand fra et andet folk der vendte tilbage for at give Gud ære?” Så sagde han til ham: “Rejs dig og gå. Din tro har gjort dig rask.”" (Lukas 17:11-19).
Jesus Kristus helbreder en lammet: "Derefter fulgte en af jødernes højtider, og Jesus tog op til Jerusalem. Nu er der i Jerusalem ved Fåreporten en dam der på hebraisk hedder Betzáta. Den har fem søjlegange. I dem lå der mange der var syge, blinde, halte eller delvist lammede. Der var også en mand der havde været syg i 38 år. Jesus så ham ligge der og var klar over at han havde været syg i lang tid, så han spurgte ham: “Vil du gerne være rask?” Den syge svarede: “Herre, jeg har ikke nogen der kan hjælpe mig ned i dammen når vandet bliver oprørt, og mens jeg er på vej, er der en anden der går ned foran mig.” Jesus sagde til ham: “Stå op! Tag din måtte og gå.” Manden blev straks rask, og han tog sin måtte og begyndte at gå” (Johannes 5:1-9).
Jesus Kristus helbreder en epileptiker: “De nærmede sig nu folkemængden, og en mand kom hen til ham, knælede for ham og sagde: “Herre, vis min søn barmhjertighed, for han har epilepsi og er meget syg. Han falder ofte ind i ilden og i vandet. Jeg tog ham med til dine disciple, men de kunne ikke helbrede ham.” Jesus sagde: “Åh, fordærvede generation uden tro,+ hvor længe skal jeg blive hos jer? Hvor længe skal jeg holde jer ud? Kom herhen med ham.” Så talte Jesus hårdt til dæmonen, og den kom ud af drengen, og fra det øjeblik var han rask. Da disciplene var blevet alene med Jesus, sagde de: “Hvorfor kunne vi ikke uddrive den?” Han sagde til dem: “Fordi I har så lidt tro. Jeg skal nemlig sige jer at hvis I har tro på størrelse med et sennepsfrø, vil I sige til bjerget dér: ‘Flyt dig herfra og derhen’, og det vil flytte sig, og intet vil være umuligt for jer.”" (Mattæus 17:14-20).
Jesus Kristus udfører et mirakel uden at vide det: "Mens Jesus var på vej derhen, masede menneskemængden sig ind på ham. I mængden var der en kvinde som i 12 år havde haft konstante blødninger, og der var ikke nogen som havde kunnet helbrede hende. Hun nærmede sig Jesus bagfra og rørte ved frynsen på hans yderklædning, og i samme øjeblik standsede hendes blødning. Jesus sagde: “Hvem rørte ved mig?” Da ingen ville være ved det, sagde Peter: “Lærer, du er jo omgivet af mennesker der maser sig ind på dig.” Men Jesus sagde: “Der var en der rørte ved mig, for jeg ved at der udgik kraft fra mig.” Da kvinden indså at hun var blevet opdaget, trådte hun skælvende frem og kastede sig ned for ham og fortalte mens alle hørte det, hvorfor hun havde rørt ved ham, og at hun var blevet helbredt i samme øjeblik. Men han sagde til hende: “Datter, din tro har gjort dig rask. Gå med fred.”" (Lukas 8:42-48).
Jesus Kristus helbreder på afstand: "Efter at han havde sagt hvad han ville sige til de mange mennesker, gik han ind i Kapernaum. Nu var der i byen en officer der havde en tjener han var meget glad for, og tjeneren var alvorligt syg og lå for døden. Da han hørte om Jesus, sendte han nogle af jødernes ældste hen for at bede ham om at komme og gøre hans tjener rask. De fandt Jesus og sagde indtrængende: “Han fortjener at du gør dette for ham, for han elsker vores folk, og det er ham der har bygget vores synagoge.” Så gik Jesus med dem. Men inden han nåede frem til huset, havde officeren allerede sendt nogle venner afsted for at sige til ham: “Herre, du skal ikke ulejlige dig, for jeg er ikke god nok til at du går ind under mit tag. Jeg mente heller ikke at jeg var god nok til selv at komme til dig. Men sig blot et ord, og lad min tjener blive helbredt. For jeg er selv under kommando og har soldater under mig, og hvis jeg siger ‘Gå!’ til en af dem, så går han, og ‘Kom!’ til en anden, så kommer han, og ‘Gør det og det!’ til min tjener, så gør han det.” Da Jesus hørte ham sige det, blev han forbavset, og han vendte sig om mod de mange mennesker der fulgte ham, og sagde: “Ikke engang blandt Israels folk har jeg fundet så stor en tro!” Og udsendingene vendte tilbage til huset og så at tjeneren var blevet rask" (Lukas7:1-10).
Jesus Kristus har helbredt en kvinde med et handicap i 18 år: "På en sabbat underviste han i en af synagogerne. Og dér var en kvinde som i 18 år havde været syg på grund af en ond ånd. Hun var krumbøjet og kunne ikke rette sig op. Da Jesus så hende, henvendte han sig til hende og sagde: “Kvinde, du er befriet for din sygdom.” Og han lagde hænderne på hende, og med det samme rettede hun sig op og begyndte at lovprise Gud. Men forstanderen for synagogen blev forarget fordi Jesus havde helbredt på sabbatten, og det fik ham til at sige til folkemængden: “Der er seks dage hvor man skal arbejde, så kom og bliv helbredt på en af dem, og ikke på sabbatten.” Men Herren svarede: “Hyklere! Løser I ikke jeres okse eller æsel fra båsen og fører dyret hen for at give det noget at drikke på sabbatten? Skal denne kvinde, som er en datter af Abraham, og som Satan har holdt bundet i 18 år, så ikke løses fra denne lænke på sabbatten?” Da han havde sagt det, skammede alle hans modstandere sig, men hele folkemængden glædede sig over alle de fantastiske ting han gjorde" (Lukas 13:10-17).
Jesus Kristus helbreder datteren til en fønikisk kvinde: "Jesus forlod nu stedet og tog til området omkring Tyrus og Sidon. En fønikisk kvinde fra det område kom imod ham og råbte: “Vis mig barmhjertighed, Herre, Davids Søn. Min datter har det forfærdeligt, for hun er besat af en dæmon.” Men han svarede hende ikke. Så kom hans disciple og sagde til ham: “Send hende væk, for hun bliver ved med at råbe efter os.” Han sagde: “Jeg er ikke sendt til andre end de bortkomne får blandt Israels folk.” Men kvinden kom hen og bøjede sig respektfuldt for ham og sagde: “Herre, hjælp mig!” Han sagde: “Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og kaste det til de små hunde.” Hun sagde: “Du har ret, Herre, men de små hunde æder dog krummerne der falder fra deres herrers bord.” Så svarede Jesus hende: “Kvinde, din tro er stor, lad det gå dig som du ønsker.” Og i samme øjeblik blev hendes datter helbredt" (Mattæus 15:21-28).
Jesus Kristus beroliger en storm: ”Og da han gik ombord i en båd, fulgte disciplene med ham. Ude på søen blæste det op til storm, og bølgerne skyllede ind over båden, men han lå og sov. De kom hen og vækkede ham og sagde: “Herre, red os, vi er ved at gå under!” Men han sagde til dem: “Hvorfor er I så bange? I har for lidt tro.” Så rejste han sig og råbte ad vindene og søen, og der blev helt stille. Mændene blev forbavsede og sagde: “Hvad er han for et menneske? Selv vindene og søen adlyder ham"" (Matthæus 8:23-27). Dette mirakel demonstrerer, at der i det jordiske paradis ikke længere vil være storme eller oversvømmelser, der vil forårsage katastrofer.
Jesus Kristus går på havet: "Efter at han havde sendt folk bort, gik han op på bjerget for at være for sig selv og bede. Da natten faldt på, var han der alene. Ved den tid var båden mange hundrede meter fra land, og bølgerne slog hårdt mod den, for der var modvind. Men i den fjerde nattevagt kom han gående ud til dem på søen. Da disciplene så ham komme gående på søen, blev de forskrækkede og sagde: “Det er noget overnaturligt!” Og de skreg af frygt. Straks sagde Jesus til dem: “Tag det roligt, det er mig! Vær ikke bange.” Peter svarede ham: “Herre, hvis det er dig, så sig at jeg skal komme ud til dig på vandet.” Han sagde: “Kom!” Så steg Peter ud af båden og gik på vandet, og han kom hen mod Jesus. Men han så hvor kraftig stormen var, og blev bange. Og da han begyndte at synke, råbte han: “Herre, red mig!” Jesus rakte med det samme hånden ud og greb fat i ham og sagde til ham: “Du har for lidt tro. Hvorfor begyndte du at tvivle?” Efter at de var kommet op i båden, lagde stormen sig. Disciplene i båden bøjede sig nu i dyb respekt for ham og sagde: “Du er virkelig Guds Søn.”" (Mattæus 14:23-33).
Den mirakuløse fangst: "Engang da Jesus stod ved Genesaret Sø, maste folk sig ind på ham for at høre Guds ord. Og han så to både der lå ved søbredden. Fiskerne var gået i land og var ved at skylle deres net. Han gik ombord i en af bådene, nemlig Simons, og bad ham lægge lidt fra land. Så satte han sig ned og begyndte at undervise de mange mennesker fra båden. Da han var færdig, sagde han til Simon: “Sejl ud hvor der er dybt, og kast jeres net i vandet.” Men Simon sagde: “Lærer, vi har knoklet hele natten uden at fange noget, men fordi du siger det, vil jeg kaste nettene ud.” Og da de gjorde det, fangede de så mange fisk at deres net begyndte at gå i stykker. De gjorde tegn til fiskerne i den anden båd om at komme og hjælpe dem, og de fyldte begge både så de var ved at synke. Da Simon Peter så det, faldt han på knæ foran Jesus og sagde: “Gå væk fra mig, Herre, for jeg er en synder.” Både han og de der var med ham, var nemlig chokeret over den fangst de havde fået. Det samme var Jakob og Johannes, Zebedæus’ sønner, som drev fiskeri sammen med Simon. Men Jesus sagde til Simon: “Du skal ikke være bange. Fra nu af er det mennesker du skal fange.” Så roede de bådene i land, forlod alt og fulgte ham" (Lukas 5:1-11).
Jesus Kristus multiplicerer brødene: "Derefter tog Jesus over til den anden side af Galilæas Sø, eller Tiberias Sø. Og en stor flok mennesker blev ved med at følge efter ham, for de så de mirakler han udførte ved at helbrede de syge. Jesus gik så op på et bjerg og satte sig sammen med sine disciple. Det var kort før påsken, jødernes højtid. Da Jesus så op, fik han øje på en stor folkemængde der kom hen imod ham, og han sagde til Filip: “Hvor kan vi købe brød så de kan få noget at spise?” Men det sagde han for at prøve ham, for han vidste allerede hvad han ville gøre. Filip svarede ham: “Selv hvis vi køber brød for 200 denarer, er det ikke nok til at alle kan få bare lidt.” En af hans disciple, Andreas, Simon Peters bror, sagde: “Her er en lille dreng der har fem bygbrød og to små fisk. Men hvad er det til så mange?” Jesus sagde: “Lad folk sætte sig ned.” Der var meget græs på stedet, så mændene satte sig – omkring 5.000. Jesus tog brødet, og efter at have takket Gud delte han det ud til dem der sad der. Det gjorde han også med de små fisk, og de fik alt hvad de kunne spise. Da de var blevet mætte, sagde han til sine disciple: “Saml de stykker sammen der er tilovers, så der ikke går noget til spilde.” Så samlede de dem sammen og fyldte 12 kurve med det der var blevet tilovers efter at folk havde spist af de fem bygbrød. Da folk så det mirakel han udførte, sagde de: “Han er virkelig Profeten som skulle komme til verden.” Jesus vidste nu at de ville tvinge ham til at gå med dem så de kunne gøre ham til konge, så han trak sig igen tilbage til bjerget helt alene" (Johannes 6:1-15). Der vil være mad i overflod over hele jorden (Salmerne 72:16; Esajas 30:23).
Jesus Kristus genopstander en søn af enke: ”Kort efter tog han til en by der hedder Nain, og hans disciple og mange andre var med ham. Da han nærmede sig byens port, blev en død mand båret ud. Mandens mor var enke, og han var hendes eneste søn. Og mange fra byen var sammen med hende. Da Herren så hende, fik han dyb medfølelse med hende og sagde: “Græd ikke længere.” Han gik hen og rørte ved ligbåren. Bærerne stod stille, og han sagde: “Unge mand, jeg siger til dig: Rejs dig op!” Og den døde satte sig op og begyndte at tale, og Jesus overlod ham til hans mor. De blev alle fyldt med ærefrygt, og de begyndte at lovprise Gud og sige: “En stor profet er fremstået iblandt os” og: “Gud har vendt sin opmærksomhed mod sit folk.” Og nyheden om det han havde gjort, blev spredt i hele Judæa og omegn" (Lukas 7:11-17).
Jesus Kristus genopligner Jairus datter: ”Mens han talte, kom der en mand fra synagogeforstanderens hus og sagde: “Din datter er død; du skal ikke ulejlige Læreren mere.” Da Jesus hørte det, sagde han til ham: “Vær ikke bange, du skal blot have tro, så vil hun blive reddet.” Han kom til huset, og han tillod ikke nogen at gå med ind, undtagen Peter, Johannes, Jakob og pigens far og mor. Men alle græd og slog sig selv af sorg over hende. Så sagde han: “I skal ikke græde, for hun er ikke død, men sover.” Så begyndte de at le hånligt ad ham, for de vidste at hun var død. Men han tog hendes hånd og kaldte på hende med ordene: “Lille pige, stå op!” Og hun fik livet tilbage. Hun stod straks op, og han sagde at man skulle give hende noget at spise. Hendes forældre blev ude af sig selv af glæde, men han sagde at de ikke måtte fortælle nogen hvad der var sket” (Lukas 8:49-56).
Jesus Kristus genoplivet sin ven Lazarus, som døde for fire dage siden: ”Jesus var endnu ikke kommet ind i landsbyen, men han var stadig der hvor Martha havde mødt ham. De jøder der var i huset hos Maria for at trøste hende, så at hun straks rejste sig og gik, og de fulgte efter hende, for de regnede med at hun ville gå ud til graven for at græde. Da Maria kom hen hvor Jesus var, og fik øje på ham, kastede hun sig ned for hans fødder og sagde til ham: “Herre, hvis du havde været her, var min bror ikke død.” Da Jesus så at hun græd, og at de jøder der var fulgt med hende, græd, sukkede han ved sig selv* og blev stærkt berørt. “Hvor har I lagt ham?” spurgte han. “Herre, kom og se,” svarede de. Jesus begyndte at græde. Så sagde jøderne: “Se hvor meget han holdt af ham!” Men nogle af dem sagde: “Kunne manden der åbnede den blindes øjne, ikke også have forhindret at Lazarus døde?” Jesus sukkede igen ved sig selv og kom så til graven. Det var en hule, og der var rullet en sten for indgangen. Jesus sagde: “Rul stenen væk.” Martha, den dødes søster, sagde til ham: “Herre, han lugter sikkert allerede, for der er gået fire dage.” Jesus sagde til hende: “Fortalte jeg dig ikke at hvis du tror, skal du se Guds herlighed?” Så fjernede de stenen. Jesus kiggede op mod himlen+ og sagde: “Far, jeg takker dig fordi du har hørt mig. Jeg ved jo at du altid hører mig, men jeg sagde det for at alle der står her, kan tro på at du har sendt mig.” Da han havde sagt det, råbte han højt: “Lazarus, kom ud!” Manden der havde været død, kom ud med tøjstrimler viklet om fødderne og hænderne og med et klæde om ansigtet. Jesus sagde til dem: “Hjælp ham fri, og lad ham gå”” (Johannes 11:30-44).
Den sidste mirakuløse fangst (kort efter Kristi opstandelse): "Lige som det var ved at blive lyst, stod Jesus på bredden, men disciplene opfattede ikke at det var Jesus. Så sagde Jesus til dem: “Børn, har I ikke noget at spise?” De svarede: “Nej!” Han sagde til dem: “Kast nettet ud på højre side af båden, så vil I finde noget.” Så kastede de det ud, og de kunne ikke hale det ind på grund af de mange fisk. Den discipel Jesus elskede, sagde så til Peter: “Det er Herren!” Da Simon Peter hørte at det var Herren, tog han sin yderklædning på, for han var nøgen, og kastede sig i søen. Men de andre disciple kom i den lille båd, og de slæbte nettet fyldt med fisk efter sig, for de var ikke langt fra land, kun omkring 90 meter" (Johannes 21:4-8).
Jesus Kristus udførte mange andre mirakler. De giver os mulighed for at styrke vores tro, opmuntre os og få et glimt af de mange velsignelser, der vil være i paradiset. Apostelen Johns skrevne ord opsummerer meget godt det vidunderlige antal mirakler, som Jesus Kristus gjorde, som en garanti for, hvad der vil ske i paradiset: ”Men der er også mange andre ting som Jesus gjorde, og hvis de blev skrevet ned i alle detaljer, tror jeg ikke at hele verden kunne rumme de skriftruller der blev skrevet” (Johannes 21:25).
Grundlæggende lære i Bibelen
• Gud har et navn: Jehova. Vi må kun tilbede Jehova (The Revealed Name). Vi må elske ham med al vores livskraft: "Jehova, vores Gud, du er værdig til at få al ære, al pris og al magt, for du har skabt alting – alt er blevet til og blevet skabt fordi det var din vilje" (Esajas 42: 8, Åbenbaring 4:11, Matthew 22:37) (Worship Jehovah; In Congregation). Gud er ikke en treenighed.
• Jesus Kristus er Guds eneste Søn i den forstand, at han er Guds eneste Søn, skabt direkte af Gud: "“Hvem siger folk at Menneskesønnen er?” De sagde: “Nogle siger Johannes Døber, andre Elias, og andre igen Jeremias eller en af profeterne. Han sagde til dem: “Hvad med jer, hvem siger I jeg er?” Simon Peter svarede: “Du er Kristus, den levende Guds Søn.” Jesus sagde som svar til ham: “Lykkelig er du, Simon, Jonas’ søn, for det er ikke et menneske der har åbenbaret det for dig, men min Far i himlene"" (Matteus 16:13-17, Johannes 1:1-3). Jesus Kristus er ikke den Almægtige Gud, og han er ikke en del af en Treenighed (Jesus Christ the Only Path; The King Jesu Christ).
• Den hellige ånd er Guds aktive kraft. Han er ikke en person, men en upersonlig kraft: "De så noget der lignede ildtunger. Tungerne fordelte sig, og der satte sig en på hver af dem" (Apostlenes gerninger 2: 3). Helligånden er ikke en del af en treenighed.
• Bibelen er Guds ord: "Hele Skriften er inspireret af Gud og nyttig til undervisning, til vejledning, til korrektion og til opdragelse i det der er rigtigt, så et menneske der tjener Gud, kan være fuldt kvalificeret, fuldt udrustet til enhver god gerning" (2 Timoteus 3: 16,17). Vi skal læse det, studere det og anvende det i vores liv (Psalms 1:1-3) (Read the Bible Daily).
• Kun tro på Kristi offer tillader syndernes forladelse og senere, healing og opstandelse fra de døde: "Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte Søn for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men få evigt liv" (Johannes 3: 16; Matthew 20: 28) (Hukommelsen om Jesu Kristi død (artikel); The Memorial of the Death of Jesus Christ (Slideshow)).
• Guds rige er en himmelsk regering etableret i himlen i 1914, og hvis konge er Jesus Kristus sammen med de 144.000 konger og præster, der udgør den "Ny Jerusalem" Kristi Brud. Denne himmelske Guds regering vil afslutte det aktuelle menneskelige herredømme under den store Trængsel, og vil blive etableret på jorden: "I de kongers dage vil himlens Gud oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. Og dette rige vil ikke blive overdraget til noget andet folk. Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger, og dét alene vil bestå for evigt" (Åbenbaringens 12:7-12; 21: 1-4; Mattæus 6: 9-10; Daniel 2:44) (The End of Patriotism; The Earthly Administration of the Kingdom of God; The King Jesus Christ).
• Døden er det modsatte af livet. Sjælen dør og ånden (livskraften) forsvinder: "Sæt ikke jeres lid til fyrster eller til en menneskesøn, som ikke kan frelse nogen. Han udånder, han vender tilbage til den jord han er kommet fra" (Salmerne 146: 3,4; Prædikeren 3: 19,20; 9: 5,10).
• Der vil være en opstandelse af de retfærdige og de uretfærdige (Johannes 5:28,29, Apostlenes gerninger 24:15). Den uretfærdige vil blive bedømt på grundlag af deres opførsel under regeringstid af 1000 år (og ikke baseret på deres tidligere adfærd), som vil begynde efter den store trængsel: "Jeg så en stor, hvid trone og Ham der sad på den. Foran ham flygtede jorden og himlen, og de fandtes ikke længere nogen steder. Jeg så de døde, de store og de små, stå foran tronen, og nogle skriftruller blev åbnet. Men der blev også åbnet en anden skriftrulle – livets skriftrulle. De døde blev dømt ud fra det der stod skrevet i skriftrullerne, efter deres handlinger. Og havet gav de døde der var i det, tilbage, og døden og Graven gav de døde i dem tilbage, og de blev alle dømt individuelt efter deres handlinger" (Åbenbaringens 20:11-13) (The Administration of the Earthly Resurrection; The Earthly Resurrection; The Judgment of the unrighteous).
• Kun 144.000 mennesker vil gå til himlen med Jesus Kristus (Åbenbaringen 7: 3-8, 14: 1-5). Den Store Crowd nævnt i Åbenbaringen 7: 9-17 er dem, der vil overleve den store trængsel og leve for evigt i det terrestriske paradis: "Og jeg hørte tallet på dem der blev beseglet. Der var 144.000, og de kom fra alle Israels stammer. (...) Derefter så jeg en stor skare som ingen kunne tælle – mennesker fra alle nationer, stammer, folk og sprog. De stod foran tronen og foran Lammet, klædt i lange, hvide klæder, og de havde palmegrene i hænderne. (...) Straks sagde jeg til ham: “Min herre, det er dig der ved det.” Så sagde han til mig: “Det er dem der kommer ud af den store trængsel. De har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod" (Åbenbaringen 7: 3-8; 14: 1-5; 7:9-17) (The Heavenly Resurrection (144000); The Great Crowd; The Great Tribulation).
• Vi lever i de sidste dage af denne tingenes ordning, der afslutter den Store Trængsel (Matt 24,25; Mark 13; Lukas 21; Åb 19: 11-21). Kristi Tilstedeværelse (Parousia) er begyndt usynligt siden 1914 og vil ende i slutningen af tusind år: "Mens han sad på Oliebjerget, kom disciplene hen for at tale alene med ham. De sagde: “Fortæl os: Hvornår vil alt det ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på verdensordningen?" (Matthæus 24: 3) (The King Jesus Christ; The Great Tribulation (10 Tishri)).
• Paradis vil være jordisk: "I det samme hørte jeg en kraftig stemme fra tronen sige: “Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem. Han vil tørre alle tårer væk fra deres øjne, og døden vil ikke findes mere. Sorg, skrig og smerte vil heller ikke findes mere. Det som var før, er forsvundet" (Esajas 11,35,65, Åbenbaring 21:1-5) (The Release; The Earthly Administraiton of the Kingdom of God).
• Gud tillod ondt. Dette gav svar på djævelens udfordring til Jehovas suverænitet (Genesis 3: 1-6) legitimitet. Og også for at give et svar på Djævelens beskyldning vedrørende menneskers væseners integritet (Job 1: 7-12; 2: 1-6). Det er ikke Gud, der forårsager lidelse, Han tillader det (Jakob 1: 13). De lidelser er resultatet af fire hovedfaktorer: Satan Djævelen kan være den, der forårsager lidelse (men ikke altid) (Job 1: 7-12; 2: 1-6) (Satan Hurled). Lidelse er resultatet af vores generelle tilstand af synderlig efterkommer af Adam, der fører os til alderdom, sygdom og død (Romerne 5:12, 6:23). Smerten kan være resultatet af dårlige menneskelige beslutninger (ved os eller de andre mennesker) på grund af vores syndighed arvet fra Adam (Femte Mosebog 32: 5; Romerne 7:19). Lidelse kan være resultatet af "uforudsete tider og hændelser", der får personen til at være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt (Prædikus 9:11). Skæbnen er ikke en bibel undervisning, vi er ikke "Destined" at gøre godt eller ondt, men på grundlag af fri vilje, vi vælger at gøre "god" eller "ond" (Femte Mosebog 30:15).
• Vi må tjene Guds Riges interesser ved at have os døbt og handle i overensstemmelse med det der står skrevet i Bibelen (Matthæus 28:19,20) (Baptism). Denne faste holdning til kongeriget er offentligt demonstreret ved regelmæssigt at forkynde de gode nyheder (Matthæus 24:14) (The Good News).
Forbudt i Bibelen
Mordetligt had er forbudt: "Den der hader sin bror, er en morder, og I ved at ingen morder har evigt liv i sig" (1 Johannes 3:15). Mord er forbudt af personlige årsager, af religiøs
patriotisme eller af statens patriotisme: "Jesus sagde til ham: “Stik dit sværd i skeden igen! For alle der griber til sværd, vil blive dræbt af sværd" (Matthæus 26:52) (The End of Patriotism).
Tyveri er forbudt: "Lad den der stjæler, holde op med at stjæle og hellere arbejde flittigt og udføre godt arbejde med sine hænder så han har noget han kan dele
med den der har et behov" (Efeserne 4:28).
Løgn er forbudt: "Lyv ikke for hinanden. Aflæg den gamle personlighed sammen med de gerninger der hører med til den" (Kolossenserne 3:9).
Andre forbud:
"Derfor mener jeg at man ikke skal gøre det vanskeligt for dem fra nationerne som vender sig til Gud, men skrive til dem at de skal holde sig fra det der er besmittet af afguder, fra seksuel umoral, fra det der er kvalt, og fra blod" (Apostlenes Gerninger 15:19,20,28,29).
Ting, der er besmittet af afguder: Disse er "ting" relateret til religiøs praksis i strid med Bibelen, fejringen af hedenske helligdage. Dette kan være religiøse ritualer før slagtning eller spisning af kød: "I kan spise alt kød der bliver solgt på et marked, uden at I behøver at spørge om noget på grund af jeres samvittighed, for “jorden og alt hvad der er på den, tilhører Jehova”. Hvis en ikketroende inviterer jer på besøg, så spis alt hvad der bliver serveret, uden at spørge om noget på grund af jeres samvittighed. Men hvis en siger til jer: “Dette kød har været bragt som offer til afguder, så skal I ikke spise det, af hensyn til den der gjorde opmærksom på det, og af hensyn til samvittigheden. Jeg mener ikke din egen samvittighed, men den andens, for hvorfor skulle jeg udnytte min frihed på en måde der får en andens samvittighed til at dømme mig? Hvis jeg tager del i måltidet og takker Gud for det, hvorfor skal jeg så kritiseres for noget som jeg siger tak for?" (1 Korintherne 10:25-30).
Hvad angår den religiøse praksis, som Bibelen fordømmer: "I skal ikke lade jer spænde i åg med ikketroende, for I passer ikke sammen under åget. Hvad har retfærdighed at gøre med lovløshed? Eller hvad har lys tilfælles med mørke? Og hvilken harmoni er der mellem Kristus og Beliar? Eller hvad har en troende tilfælles med en ikketroende? Og hvilken sammenhæng er der mellem Guds tempel og afguder? Vi er jo en levende Guds tempel, som Gud sagde: “Jeg vil bo iblandt dem og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.” “‘Gå derfor ud fra dem, og skil jer ud,’ siger Jehova, ‘og hold op med at røre ved det der er urent’”, “‘så vil jeg tage imod jer.’” “‘Og jeg vil blive en far for jer, og I vil blive sønner og døtre for mig,’ siger Jehova, Den Almægtige" (2 Korintherne 6:14-18).
Udøve ikke afgudsdyrkelse. Det er nødvendigt at ødelægge alle afgudelige genstande eller billeder, krydse, statuer til religiøse formål (Matthæus 7: 13-23). Udøv ikke spiritualisme: spådom, magi, astrologi ... Vi må ødelægge alle objekter relateret til okkultisme (Apostlenes Gerninger 19:19, 20).
Religiøse festligheder, der ikke respekterer bibelske principper, bør ikke deltage (1 Korinter 10: 20-22). Se ikke film eller pornografiske eller voldelige og nedværdigende billeder. Afstå fra spil, narkotikamisbrug, såsom marihuana, betel, tobak, overskydende alkohol, berusethed, orgier: "Brødre, på grundlag af Guds inderlige barmhjertighed vil jeg derfor opfordre jer til at frembære jeres krop for Gud som et levende og helligt offer han kan godkende, et offer der består i en hellig tjeneste som bygger på sund fornuft" (Romerne 12:1; Matthæus 5: 27-30; Salmerne 11: 5).
Seksuel umoralskhed: utroskab, ugift sex (mand / kvinde), homoseksualitet mellem mænd og kvinder, bestialitet og perverterede seksuelle praksis: "Er I ikke klar over at uretfærdige mennesker ikke vil komme til at arve Guds rige? Lad jer ikke vildlede. De der lever et seksuelt umoralsk liv, tilbeder afguder eller begår ægteskabsbrud, mænd der lader sig bruge til homoseksuelle handlinger, mænd der lever som homoseksuelle, de der stjæler, er griske, er drankere, taler hånligt om andre eller afpresser andre, vil ikke komme til at arve Guds rige" (1 korintherne 6:9,10). "Lad alle betragte ægteskabet som noget dyrebart, og hold ægteskabet rent, for Gud vil dømme dem der lever på en seksuelt umoralsk måde, og dem der er utro" (Hebræerne 13:4).
Bibelen fordømmer polygami, enhver i denne situation, der ønsker at gøre Guds vilje, skal regulere sin situation ved kun at forblive hos sin første kone, som han har giftet sig med (1 Timothy 3: 2 "og han skal være én kvindes mand"). Onani er forbudt i Bibelen: "De jordiske tilbøjeligheder I har i jer, skal I derfor gøre døde. Det gælder seksuel umoral, urenhed, ubehersket seksuel lidenskab, skadelige ønsker og begærlighed, som i virkeligheden er afgudsdyrkelse" (Kolossenserne 3:5).
Det er forbudt at spise blod, selv i terapeutiske indstillinger (blodtransfusion): "Kun kød med blodet i – det vil sige med livet i – må I ikke spise" (1. Mosebog 9:4) (The Sacred Blood; The Sacred Life).
Alle ting, der fordømmes af Bibelen, er ikke stavet ud i denne bibelstudie. Den kristne, der har nået modenhed og et godt kendskab til bibelske principper, vil kende forskellen mellem "godt" og "ondt", selvom det ikke er direkte skrevet i Bibelen: "Men den faste føde er for modne mennesker, for dem der har brugt deres evne til at tænke så den er blevet trænet og de er i stand til at se forskel på rigtigt og forkert" (Hebræerne 5:14) (SPIRITUAL MATURITY).
MENÚ PRINCIPAL DEL SITIO BÍBLICO EN ESPAÑOL
O MENU PRINCIPAL DO SITE BÍBLICO EM PORTUGUÊS
MAIN MENU OF THE BIBLICAL WEBSITE IN ENGLISH
MENU PRINCIPAL DU SITE BIBLIQUE EN FRANÇAIS
Latest comments
Hi Jane, thank you very much for your encouragement. Thanks to Jehovah God and Jesus Christ who revealed to us the meaning of the Word (1 Corinthians 10:31). Blessings of God to you, Sister in Christ.
This is the most insightful explanation of scripture o have ever found! God bless you my brothers …. My eyes are devoid of fog!
Interesting
Hi Fatima, as Jesus said to keep on the watch in view of prayers until the end to have the fulfillment of our Christian Hope, to be saved (Mat 24:13,42). Blessings and My Brotherly Greetings in Christ